Helt generel god fundraising strategi er, at skabe bredt sammensatte partnerskaber. Et projekt som søges kun af klubben selv er ofte for snævert for fonde, som gerne vil se deres projekter lykkes med bred opbakning.

Forsøg derfor at sammensætte projekter som rummer både parter fra brugere, lodsejere, repr. for andre grønne organisationer, myndigheder og markedsføring (f.eks. turismen), – så er der skabet et stærkt grundlag for et succesfuldt projekt som kan opnå funding.

Det kræver imidlertid en tovholder eller koordinator tilknyttet projekt, og når koordinatoren har taget alle i ed på projekt indholdet, kan projekterne som regel også gennemføres uden vanskeligheder mellem partnerne.

I dag vil næsten alle tilskudsmidler være betinget af andre tilskudmidler og/eller frivillige indsatser (ofte værdisat til 100 kr. pr. frivilligtime). Tilskudsmidler vil også ofte være betinget af, at man kan dokumentere arealtilladelser og opnå de nødvendige myndighedstilladelser i henhold til f.eks. planlov, skovlov, naturbeskyttelseslov m.v. Endvidere skal den fremadrettede drift være sikret- ofte som minimum i et 5-års perspektiv eller et 10 års perspektiv for at kunne begrunde en investering i anlæg og faciliteter.

Således anbefales det at gennemarbejde sit projekt med god planlægning, kortmaterialer og budgetter som du kan finde input og oplæg til her på vidensbanken.

Ry Bike Park blev støttet som et “Lokalt grønt partnerskab”

Der stilles også krav om en god og velbegrundet projektbeskrivelse og et realistisk anlægsbudget – som oftest baseret på erfaringstal eller indhentede tilbud. Projektbeskrivelsen skal kunne anvendes både til at fremskaffe økonomi (fundraising) og til at sikre myndighedsgodkendelser.

Der er masser af gode eksempler på støtte til MTB spor projekter:

Nordeafonden: Støtter projekter over 100.000 kr. centralt, mens projekter under 100.000 kr støttes af det lokale bankråd. Eksempelvis har sporbyggerne i Hareskoven få støtte, og her kan du læse om støtte til projektet i Egebjerg bakker på Sydfyn

Friluftsrådet, udlodningsmidler fra tips og Lotto: Eksempler på støttet projekt er MTB-rute i Pamhule Skov

LAG (Lokale AktionsGrupper) – udvikling landdistrikter: De forskellige LAG’ere vægter lidt forskellige projekter i henhold til den lokale udviklingsstrategi. LAG i Vejen har lavet en god liste over en masse fonde, som du kan finde her

Mange helt lokale fonde støtter lokale formål og lokale projekter. Dér er man nødt til at orientere sig på nettet.

Mange kommuner har afsat puljer til lokal udvikling og borgerdrevne initiativer. Det veksler fra kommune til kommune, offte vil tilskud til etablering af MTB-anlæg og –faciliteter bero på kommunal opbakning og/eller opbakning fra Naturstyrelsens lokale enheder i form af adgang til arealer eller økonomisk støtte i kombination med en frivillig indsats fra brugersiden – som oftest frivillige fra MTB-klubberne.

Det er pt uvist, om Naturstyrelsens pulje til grønne partnerskaber nedlægges med vedtagelsen af den kommende finanslov. Ellers er det oplagt at kigge på den her.