Til alle med knopdæk og mudder i blodet. Fra begyndere til eliteryttere, fra sporbyggere til klubber, fra lodsejere til sponsorer. Singletracker er dansk udviklet, gratis til iPhone og Android og lavet af mountainbikere for mountainbikere.
Med Singletracker kan du finde frem til sporene mens du er på farten, og du kan finde rundt på sporene. Du kan også nemt mødes med vennerne i skoven og sende mand/kone/barn afsted med øget tryghed.
App’en er sammen med hjemmesiden her, den digitale arm af Om Trail projektet.
Brug den når du er på tur, når du vil slå egen rekord eller bare triller rundt på sporet. Du kan skrive anmeldelser give donationer til sporbyggerne og endda vinde præmier for dine helt almindelige træningsture.
Så let er det…
Når du har hentet den gratis app så er det bare at lave en profil og begynde at udforske sporene.